DANSESKOLEN FAMILIEN NIELSEN

FAMILIEN NIELSEN

Stacks Image 14

LIV NIELSEN

Stacks Image 12

SUSANNE NIELSEN

Danseskolen i Herning fejrer i 2022 75 års jubilæum
Mor og datter, mester og lærling og gode kolleger.

Vi er partnere der deler en fælles passion og driver vores danseskole sammen.

Som 2. og 3. generation af Danseskolen Familien Nielsen er det vigtigt for os at være tro mod det fundament og de grundværdier danseskolen blev skabt på. Det personlige møde og nærværet prioteres højt og danseglæden er i fokus.

Vi er begge uddannede medlemmer af DDD (De Danske Danseskoler) og vi glæder os til at byde dig velkommen på vores danseskole.
Stacks Image 62

Dans er livsglæde - tilsat bevægelse

HISTORIEN

Jens Nielsen var oprindelig en bondedreng fra Isenvad. Han tog en uddannelse som murer, flyttede til Sjælland, men fik desværre cementeksem og måtte finde en anden levevej.

På det tidspunkt, var han i en alder af 26 år, begyndt at gå til dans. Ved en tilfældighed spottede han en brochure om uddannelsen til danselærer. Som nyuddannet danselærer fra Carl. G.V. Carlsens Danseinstitut i København blev han først ansat på Møn, men da han hørte at der var en danseskole til salg i Herning, vendte han hjem til det midtjydske.

Her mødte han Gerda Henriksen, som var assistent på den danseskolen han overtog. De forelskede sig og Gerda tog ligeledes til København for uddanne sig til danselærerinde.

Sammen skabte de Danseskolen i Herning.
Stacks Image 10

JENS & GERDA NIELSEN